tirsdag

Fluffy marshmallows

Endnu en opskrift fra fødselsdagen - Fluffy marshmallows!!
Er helt vild med det amerikanske produkt - fluffy marshmallow spread, så syntes det kunne være fedt at lave en marshmallow hvor midten er "flydende", og har lidt hen af den samme konsistens som spreaden. 
Var ret overrasket at de overhoved kom med, da manden spiser alle former for skumslik lige så snart de er færdige! Men tror han blev liiiidt chokeret over at konsistensen, så de overlevede.
1,7 dl vand
4 spsk gelatinepulver
2 tsk vaniljeessens
600 gram sukker
2,5 dl flydende glucose
1/4 tsk salt
5 spsk blomster honning
2 dl vand


Bland vand, gelatine, og vanilje i en mixerskål og lad det stå i blød mens lagen koges. 
Kom sukker, glucose, salt, honning og vand i en gryde og kog den op indtil den når 115 grader og tag den af varmen.
Tænd for mikseren på højeste hastighed og hæld den kogende sukkerlage ned i gelatinemassen. Hæld i en forholdsvis tynd stråle og lad så mixeren køre i 5 minutters tid. Efter 5 minutter kan du slukke og tjekke om det er køligt nok til at røre ved.
Det skal være så stift at det er til at hælde ud af skålen. Hvis det er det, kan du hælde det i formen. Hvis ikke, pisk videre et par minutter mere, når det er stift bred det ud i en form foret med bagepapir og smurt med en anelse olie. 
Lad massen sætte sig i formen i mindst 4 timer og gerne natten over.
Pensl en saks med lidt olie og brug den til at klippe massen i firkanter som du triller i en blanding af halv flormelis og halv kartoffelmel. 
De kan nu pakkes i en lufttæt beholder. Holdbarheden er ca. 1 uge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar